Om Aa.I.F.

Referat af generalforsamling 2023

Marian bød velkommen til generalforsamling i AaIF.
1. Valg af dirigent og stemmetællere
LederGruppen foreslog Sverre Severinsen til dirigent, som blev valgt. Sverre takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var varslet ifølge vedtægterne.
Valg af stemmetæller: Vælges hvis det bliver nødvendigt.
Der var 28 stemmeberettigede fremmødte.
2. Ledelsens beretning
Et år er gået hvor vi har været uden restriktioner, mundbind og albuer. Hverdagen er kommet tilbage og dermed også idrætten. Hallerne summer igen af idrætsudøvere og vi prøver at få medlemstallet tilbage til normalen.
Det går dog ikke helt som planlagt. Vi har dog ca. 100 medlemmer flere siden forrige år, så vi lander på lige under 700 medlemmer i 2022.
En af årsagerne er at vi mangler vores seniormotion som ikke er kommet tilbage efter Corona på grund af instruktørmangel. Det er vi meget kede af og vi forsøger stadig at finde en der har lyst til at træne senior hver tirsdag formiddag. Da de var som flest medlemmer var de 150.
Svømning er heller ikke fuldtallige, hvor de ellers var ca. 50 på hvert hold, har det været svært at få børnene på svømmebussen til Rønne.
Trods det mindre gode medlemstal har vi en god solid økonomi. Og igen i år vil Jan senere vise jer nøgletallene fra vores regnskab.
Vi er stolte og glade for igen i år at vise et stort overskud. Vi har nogle dygtige afdelinger som hvert år får hvad de ønsker og alligevel har vi positive tal på bundlinjen.
Det betyder at vi kan købe nyt materiel og starte nye ting op. Og vi vil gerne investere i nye tiltag, få flere medlemmer og glæde endnu flere mennesker med til at være en del af et foreningsliv.
Af nye ting som er sket i 2022 kan vi nævne at vi i AAIF har fået klubdragter. Det har været en kæmpe succes. Det er dejligt at kigge ned i hallen eller se folk i byen gå rundt i vores flotte klubdragt. Et godt initiativ fra håndbold- og fodboldafdelingen som sammen med vores største sponsor Intersport har fundet tøj som alle vores medlemmer kan bruge.
Håndbold har fået en ny afdeling som hedder Granit Champz som er en afdeling for voksne med handicap. Der er en flot tilslutning til holdet. Godt gået håndbold.
Vi meldte os til en affaldsdag som hed Ren Natur som var sponseret af SPAR købmanden. Det var en søndag formiddag og 45 personer mødte op og gik rundt i byen og samlede skrald. Kæmpe succes. Det var en familieaktivitet som vi godt kan finde på at gentage.
Vi er meget glade for vores største sponsor Intersport som vi har indgået en ny 3-årig kontrakt med. Og det bedste er at beløbet de kommer med de næste år er større end det nogensinde har været. Tak til Sten og Kenneth fra Intersport.
Af de mindre gode ting kan vi nævne Rønne Svømmehal som pludselig sidste år varslede at vi skulle betale ca. kr. 300 mere pr. time for at leje svømmehallen. Det er langt ud over vores budget og vi er uforstående overfor at det er tilladt af BRK at en tilskudsberettiget vådhal kan skubbe foreningerne ud til fordel for egne svømmere. Vi håber på at der bliver fundet en løsning inden vores sæson starter igen til efteråret.
Vi har 9 afdelinger. I vil ikke finde volley blandt beretningerne men de spiller i hallen et par gange om ugen. De betaler kontingent og har ingen udgifter så vi i ledelsen hjælper dem med det administrative.
På bordene ligger afdelingernes beretninger. Tag et kig på dem se hvor aktive de er. Det giver en masse energi at se dem igennem og man bliver glad over at der sker så meget som man måske ikke lige er klar over.
For eksempel skriver badminton at de har været repræsenteret til alle stævner der har været arrangeret på Bornholm.
Gymnastik får flere og flere børn på springholdene og til opvisningen forrige søndag var der 100 betalende gæster.
Fodboldafdelingen som lige nu er vores største afdeling, aktiverer alt fra de allermindste til et seniorhold.
Håndbold har succes med en masse medlemmer men har i 2022 ikke kunnet finde hjælp til deres ledelse. Med varsel om at AAIF håndbold var lukningstruet, er det med glæde at vi i dag kan se på deres ledelse at der er 6 der løfter i samlet flok til den nye sæson.
Ældre i Bevægelse har stolemotion hver tirsdag og som nævnt ønsker vi stadig et seniormotion hold i AAIF. På grund af størrelsen på afdelingen prøver vi at lægge den ind under gymnastik- og danseafdelingen i den nye sæson.
Bytinget har i år, som tidligere år, betalt os for at vande blomster i Aakirkeby. Det håber vi på fortsætter. I næsten 5 sommermåneder kan I se AAIFere hver mandag, onsdag og fredag på torvet med en meget lang vandslange. Alle afdelinger har hver sine uger og det fungerer fint. Bytinget har også hjulpet os med nye net til vores mål på multibanen, da vi sidste år blev ramt af hærværk og ituskårne net. Det er udbedret og vi har været forskånet for dette resten af året.
Vores loppeafdeling er stadig en succeshistorie. Vi har et godt samarbejde med BOFA og er meget glade for vores container som står på BOFA pladsen i Aakirkeby. Der er rigtig mange der ved at det er vores container og kører gerne derud med ting som de donerer til os. Containeren er fyldt mindst en gang om ugen.
Tak til BOFA for at lade os være på pladsen og tak til pladsmændene som altid er behjælpelige.
Også tak til BRK som lejer os det gamle bibliotek hvor vi kan opbevare alle effekterne til de bliver solgt.

Andre aktiviteter i 2022 har været Carlsberg Sport Cup, Granit Cup, Petanque Bornholm og Smasher Cup. Sidstnævnte er et stævne som bare vokser og vokser og er meget populært udover Bornholms grænser.
Tak til alle jer der bruger jeres fritid til at arrangere og afvikle alle disse stævner.

Blomsterfestfonden som jeg også nævnte i sidste års beretning er indenfor de næste par uger opløst. Pengene som stod på kontoen, er givet til Aakirkeby-Hallerne og det er en gave vi alle har glæde af også i dag, for vi sidder på dem 😊
Aakirkeby-Hallerne har fået en ny daglig leder i Anders Sten Jørgensen. Tillykke med jobbet og vi er helt sikre på at vi får et rigtig godt samarbejde. Tak til Anders og tak til alle medarbejdere i Hallerne for altid at ville os i AAIF det bedste.
I bestyrelsen for Aakirkeby-Hallerne har vi 3 medlemmer. Jesper Ipsen som er formand, Jan Brink og Anette Ipsen. Næste repræsentantskabsmøde er i midten af maj og vi forventer ikke udskiftning på de poster. Vi ønsker dog at få besat et par poster i repræsentantskabet som er vakante.
Til sidst kan vi ikke lade være med at nævne alle de nye ting der sker i 2023.
Vi har indkøbt minitrampoliner og hold øje med vores facebookside for der kommer gratis prøvetimer snart.
Vi har søgt om bordtennisborde og satser på at få en bordtennisafdeling op at stå til næste sæson. En sådan afdeling har der været før for mange år siden, men der er vist interesse og nu prøver vi.
Vi har fået penge til at udvikle os digitalt og derfor får vi en ny hjemmeside. Www.aaif.dk er 10 år gammel og skal moderniseres med blandt andet nye billeder og videoer.
Byfornyelsesprojektet har skaffet en aktivitetsplads til byen som skal ligge nedenfor petanque banerne. Den kan bruges af alle, både store og små og det glæder vi os til.
Vi har i samarbejde med Små Børns Bornholm oprettet et forum for fædre og deres babyer/børn. En slags Fædrecafe, hvor de kan komme og snakke med andre fædre, få gode råd og hygge sig. Det skal foregå i klublokalet hver tirsdag 10-12 fra den 2. maj. Vi mangler et par frivillige som kan afse de to timer og ugen.
Vi kæmper stadig for at få en kunstgræsbane ude på bane 1, det trækker ud med bevillinger og godkendelser, men vi håber BRK snart afser tid til vores ansøgninger så vi kan komme videre. Vi kan næsten ikke vente.
Til sidst men ikke mindst skal vi have en ny fane. Den vi har er smuk men meget gammel og mølædt. Den skal behandles med kærlighed så den ikke falder fra hinanden.
Vi vil gerne takke alle vores samarbejdspartnere, alle de frivillige som altid stiller op når vi spørger, alle medlemmer og ikke mindst alle vores trænere/ledere.
Vi vil takke borgerforeningen, Rudolfklubben og Bytinget som er vores sparringspartnere i mangt og meget.
Vi er repræsenteret i mange råd, udvalg og foreninger og det er vigtigt at følge med i hvad der sker ’ude i verden’. Vi er stadig en af de store idrætsforeninger på Bornholm og det skal vi blive ved med at være.
Tak til Bornholms Regionskommune for et godt samarbejde, specielt Idrætsområderne og Fritid og Kultur som vi selvfølgelig har mest at gøre med.
Med ønske om et idrætsligt og fremgangsrigt 2023 glæder vi os til alle de nye tiltag og gerne flere nye og sjove ideer som vi kan føre ud i verden.
Lotte og jeg er på valg i år og vi genopstiller gerne. Jan, Lotte og jeg er et godt team og arbejder godt sammen. Det håber vi I kan både se og mærke. Nu skal vi arbejde os frem imod at vi om 4 år fylder 100 år i AAIF. Det skal blive en stor dag. Vi glæder os.
Til sidst vil vi takke Hovedledelsen for deres tålmodighed og vores gode samarbejde. Vi vil takke alle afdelingerne og deres ledelser, alle udvalg og alle de frivillige som gør Aakirkeby Idrætsforening et sjovt sted at være.
Tak til vores trofaste æresmedlemmer.
Tak til pressen for at dække vores historier.
Tak til alle der deltager her i dag.
’Sammen når vi længst’.
Der var ingen kommentarer til beretningen som blev taget til efterretning.
 
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Det reviderede regnskab for 2022 blev gennemgået af økonomichefen.
Resultatet for 2022 blev et pænt overskud på 308.458 kr. mod et budget på 266.501 kr.
Der var ingen kommentarer og regnskabet blev enstemmigt godkendt.
Til spørgsmålet om nye tiltag, blev der forslået squash- og padelbaner i AaIF.
4. Fremlæggelse af driftsbudget og kontingentsatser
Hovedledelsens vedtagne budget for 2023 blev gennemgået:
Der budgetteres med overskud på 96.500 kr. for 2023.
Kontingentsatser er uændret for 2023. Gældende 1. april 2023- 31. marts 2024:
Afdeling Hold Beløb
Badminton Begynder U11 350,-
  U13 550,-
  U15-U17 650,-
  Seniorturnering mm. 820,-
  Motionister 580,-
  Motionister, single 680,-
Fodbold Fodbold for små 2-5 år 400,-
  U6-U8 410,-
  U10-U14 og U17 piger 700,-
  U17 drenge 800,-
  U 19 drenge 850,-
  Damer 800,-
  Fodbold for sjov 500,-
  Motionister 700,-
  Senior 1.200,-
Gymnastik Op til 17 år 330,-
  Familie 430,-
  CrossGym 680,-
  Dans 390,-
Håndbold Baby/børnehåndbold 2-4 år 300,-
  Ungdom 400,-
  Granitkidz 500,-
  Team Bornholm 900,-
  Senior 500,-
Petanque Ungdom 0,-
  Senior 300,-
Svømning Ungdom 970,-
  Senior 700,-
Tennis Ungdom 175,-
  Senior 350,-
Volley Hold 1 750,-
  Hold 2 375,-
ÆIB Pr. 4 mdr. 140,-
 
Der var forslag til at lade kontingentet for de små gymnaster stige. Det tages op i afdelingsledelsen inden næste års generalforsamling.
Budget og kontingenter godkendt.
5. Indkomne forslag:
Ingen indkomne forslag.
6. Valg:
Valg af følgende:
1.   Valg af formand for 2 år. Marian Lundh genopstiller - Blev genvalgt
2.   Valg af sekretær for 2 år. Lotte Brink genopstiller. Blev genvalgt
3.   Valg af revisor for 2 år. Carsten Frederiksen genopstiller – Blev genvalgt
4.   Valg af revisorsuppleant for 1 år. Jonn Lund genopstiller - Blev genvalgt
5.   Godkendelse af afdelingsledelsernes medlemmer - Blev godkendt
7. Repræsentanter til Aakirkeby Hallerne:
Valg til repræsentantskabet i Aakirkeby-Hallerne.
På valg i 2023:
Gerd Ipsen, genopstiller
Brian Carlsen, genopstiller
Kai D. Andersen, genopstiller
Lotte Brink, genopstiller                                         
Merete Seerup, genopstiller                                 
Jan Brink, genopstiller                                            
Anette Ipsen, genopstiller
Brian Kofod, genopstiller
Martin Byder, genopstiller
 
Herefter ser Aakirkeby-Hallernes repræsentantskab således ud:
Marian Lundh
Gerd Ipsen
Brian Carlsen
Kai D. Andersen
Jan Brink
Anette Ipsen
Lotte Brink
Merete Seerup
Brian Kofod
Jesper Munch Ipsen
Mogens Sonne
Christina Mørup Sørensen
Henrik Eriksen
Sverre Severinsen
Jimmi Sonne
Martin Byder
+ 4 vakante pladser
 
 
Blomsterfestfonden består fortsat af:
Benny Christensen
Gerd Ipsen
Sverre Severinsen
Kai D. Andersen
Marian Lundh
 
Det er besluttet at nedlægge Blomsterfestfonden.
 
8. Eventuelt.
Ældre i Bevægelse/Stolemotion gav udtryk for deres ønske om at fortsætte som selvstændig afdeling og ikke blive lagt under gymnastik. Der var samtidig ønske om mere synlighed om aktiviteten Stolemotion. Det er typisk afdelingerne selv der annoncerer, men ledelsen hjælper gerne til.
Der var forslag til at ændre på offentliggørelsen af afdelingernes beretninger, evt. som løbende info på den nye hjemmeside. Emnet tages op i HL.
AaIF’s pokaler har gjort det rigtig godt. Der er ønske om at udskifte pokalerne til nogle nye, evt. nye titler.
Uddeling af årets pokaler:
Årets aktive – Loppeudvalget indstiller Susanne Blem Koefoed:
Loppeudvalget indstiller Susanne Blem Koefoed til årets aktive i AaIF.
Sanne har været aktiv i AaIF i rigtig mange år. Hun dyrker ikke selv idræt men hendes tre børn som nu er voksne, har dyrket idræt i AaIF. Sanne har været aktiv på ledelsesplan først i gymnastikledelsen og senere mange år i fodboldledelsen.
Hun har i en periode også været Holdleder i fodbold for et pigehold.
I dag er Sanne aktiv et helt andet sted og på en helt anden lokation end Hallerne, nemlig loppelageret. Hun sorterer, tager salgsbilleder, rydder op, sætter ting på plads flere gange om ugen. Og hun står for alt salg i Sparloppan hvor hun flere gange om ugen sætter nye ting til salg og tager andre med hjem så der altid er pænt på vores hylde.
Tak Sanne for dit gode humør, din energi og tak for altid at stille op.
Vi fejrer dig med hindbærsnitter næste gang vi ses på loppelageret.
Årets ungdomsledere - Fodboldudvalget indstiller Matilde Larsen:
Vi vil gerne indstille Matilde Larsen til årets ungdoms leder. Matilde er 14 år.
Hun spiller på vores pigehold U14-17. Hun spiller på Elite pigeholdet. Hun træner vores U6-8 pigehold. Hun deltog på vores C1 træner kursus.
Hun er Ambassadør for AaIF på et stort pigeprojekt der hedder Get Movin.
Altså en meget travl pige der altid stiller op for AAIF.
I fodboldafdelingen er vi ikke i tvivl om, at Matilde er årets ungdomsleder.
Årets leder – Fodboldudvalget indstiller Anja Wridt Hansen:
Fodbold afdelingen i AaIF vil gerne indstille Anja Wridt Hansen til årets leder.
Hun har lavet et kæmpe stykke arbejde for damesenior, hun har været ude og skaffe flere medlemmer og har skabt et hold med stor vægt på det sociale. Hun har fået flere gamle spillere i gang igen. Da hun startede var de 8-10 seniordamer der lå omkring 6 til træning, hvor de nu er 15 spillere med 10-12 stykker til træning!
Anja var også med på C1 kursus for vores træner.
Hun er også gået ind midt i sæsonen og blevet U 10 pige træner.
Altså en kæmpe hjælp for AaIF fodbold.
Derudover blev der i år udnævnt 2 nye æresmedlemmer:
Jesper Munch Ipsen:
Jesper har i mange år siddet i fodboldledelsen, ca. 37 år både som formand og nu økonomiformand.  Han er en pålidelig mand og meget vellidt af alle i fodboldudvalget.
Han har altid fået lavet det, han er blevet bedt om, også selvom han har haft meget om ørene, idet at han til daglig arbejder som revisor, og i fritiden er landmand.  
Udover hans store engagement i fodboldledelsen, har Jesper de seneste år været i den arbejdsgruppe, som har skaffet en multibane i Aakirkeby. Her har Jesper bidraget med gode idéer, praktisk hjælp og sit sædvanlige økonomiske overblik. Jesper giver også gerne en hjælpende hånd til diverse arrangementer i Aa.I.F, eksempelvis når klubben afholder sit loppemarked.
Ligegyldig hvor du møder Jesper, er humøret højt og smilet skruet på. Man skal dog ikke tage fejl af ham, da han også godt ved, hvornår det er tid til alvor.
Fodboldudvalget har valgt at indstille Jesper Ipsen til æresmedlem for hans enorme engagement og arbejde for AaIF gennem flere årtier. Hvis alle var så aktive ville man aldrig mangle en hjælpende hånd. J
Jesper sidder også i hallens bestyrelse for AaIF, nu som formand.
Jørn-Erik Funch:
Jørn-Erik har være en del af idrætsforeningen i mange, mange år. Han har både været aktiv som fodboldspiller og været leder i foreningen. Som aktiv fodboldspiller spillede han bl.a. med på holdet i Danmarksserien i 60’erne. Jørn-Erik opnåede at spille mere end 500 kampe for AaIF.
Jørn-Erik var manden bag idrætsforeningens aktivitetsudvalg, som gennem de år det eksisterede, formåede at trække mange folk til Aakirkeby. Bl.a. stod Jørn-Erik og udvalget bag en stor biludstilling i starten af halvfemserne. Aktivitetsudvalget var også dem der fik BM i mobildiskotek op at stå, som jo var en succes i mange år.
Efter at Jørn-Erik er stoppet som aktiv i idrætsforeningen, slår han nu sine folder i Rudolfklubben, i flere år som formand. Rudolfklubben er et stort aktiv, både for byen og for idrætsforeningen.
Aakirkeby Idrætsforening vil gerne værdsætte denne indsats ved at udnævne Jørn-Erik Funch til æresmedlem.
Æresmedlemmernes pokal går til Marian Lundh:
Æresmedlemmernes pokal blev stiftet af vores lokalredaktør Thor Christoffersen i 2002 og bliver nu uddelt for 20. gang i år – den blev nemlig ikke uddelt 2021 pga. Corona.
Den uddeles til en person som gør en særlig indsats og i nogen tilfælde ikke nødvendigvis gør sig særlig bemærket.
Den person vi har bestemt der skal have den i år har gjort en særlig indsats i mange år, og det ved alle godt, men vi synes at denne person har fortjent den.
I 2002 var personen ankommet til Bornholm igen efter at have været nogle år i Sverige, og bogstaveligt sprang ind i gymnastikafdelingen som springgymnastinstruktør, og efter kort tid sprang ind i gymnastikudvalgt og blev formand for udvalget – sprængfyldt med ideer og initiativer der fuldstændig tog pusten fra de andre.
I 2012 takkede den mangeårig hovedformand for AaIF af, og så var det ”blot” en ny opgave der skulle overtages og passes.
Da Ældre i Bevægelse pludselig manglede en instruktør – ja så var den opgave også blot en blandt mange der skulle klares.
For tre – fire år siden fandt du på, at i stedet for at holde et stort loppemarked om året for bl.a. at skaffe midler til AaIF – ja så måtte det vel kunne sælges hele året rundt via de elektroniske medier, og det må siges at være en god forretning for AaIF, hvilket fremgår af regnskabet.
Det sidste jeg har hørt på vandrørene er, der er blevet indkøbt trampoliner til et nyt initiativ, nemlig Trampolin Fitness, og sådan sker der bare noget hele tiden.
Vi synes derfor at du, Marian skal have den anerkendelse og modtage Æresmedlemmernes pokal i år.
Stort tillykke til alle pokalmodtagerne.
Marian takkede dirigenten for vel udført arbejde og takkede alle deltagerne for at være en del af denne generalforsamling.
 
LHB/ 10. april 2023

 

Årsberetning 2022 – Badminton
Det er tid til at se tilbage på badminton året 2022. Vi kan se tilbage på et mere normalt år, oven på de forskellige corona restriktioner. Forår 2022 var dog forsat præget af corona, med diverse tilbagemeldinger, at der havde været en smittet til træning. Der har dog ikke været nedlukning som tidligere, hvilket vi har været rigtig glade for. 
Senior Sæson 2022/2023
Sæsonen startede op 29. august 2022. Der har været stabilt fremmøde til træning i Aakirkeby og Nyvest. Der er ungdomsspiller der først træner ungdom og fortsætte med senior. Vi har i denne sæson haft flere damer, og har derved ikke haft problemer med at stille hold.  I denne sæson er vi en eneste klub der at haft 2 hold med i holdturneringen.
I skrivende stund ligger både 1. holdet og 2. holdet på en 2 plads i deres respektive rækker, begge hold har mulighed for at vinde deres rækker, hvis sidste kamp vindes.
I samarbejdsudvalget med Nyvest er Carsten Frederiksen og Jesper Pedersen repræsentanter for Aaif.  
Motionister 2022/2023
Der er motionist-tider (fast bane) onsdag kl. 19-20 i både hal A+B. Der har i denne sæson være et par ledige baner. Derudover er der en motionist bane lørdag kl. 11-12 i familiebadminton.
Familiebadminton
Der er familie badminton hver lørdag kl. 11-12 i hal B. Opbakningen til familie badminton er forskellige fra gang til gang. Ofte er der fuldt i hallen især i forbindelse med ferier. I lørdagstiden er bane 1 udlejet som motionist bane. Der er Lisbeth fra denne bane der åbner for bolde og Ketcher. Tak for hjælpen Lisbeth.                                               
Ungdom
Aaif har været repræsenteret til alle stævner der har været arrangeret på Bornholm.
Årets første stævne i 2022 var double/mix den 23/1-22, herefter fulgte singlestævne den 20/2-22 og sluttede af med double/mix stævne den 20/3-22. Sæsonen blev afsluttet med klubmesterskab/ mini turnering den 4. april i en fælles træningstid.
Sæsonen 2022/2023 startede den 29. august 2022, hvor vi forsatte med at have 2 træningshold. Begynder/U11 og U13-U15-U17. Der har været god tilgang af nye spillere til begynderholdet, hvilket har givet lidt luksusudfordringer. Ole Ratzer trådte til og kom en time tidligere, for at hjælpe. Der er blevet rykket spillere op på næste hold, så spillerne er bedre fordelt.
Sæsonens 2022/2023 første stævne var opstart stævnet den 20/10-22. Derefter fulgte vores egen Smaschercup i efterårsferien for U13-U19. Der var igen stor tilslutning, det er sjovt at spille mod andre spillere på hjemmebane.
Den 13. november 2022, var der single stævne i Nexø. Herefter fulgte BM den 3-4. december. BM blev igen som i gamle dage afviklet over 2 dage, singler lørdag og double/mix søndag. Vi 2 BM-titler hjem til Aaif. 2022 sluttede af med det årlige julestævne den 27. december, som denne gang var i Allinge. Vi kæmper lidt med, at få vores nye medlemmer til at deltager i stævnerne.
Der skal for udvalget lyde en stor tak til alle de frivillige der har hjulpet til i afdelingen. Tak til alle vores træner og holdleder for jeres store arbejde. Der skal også lyde en tak til dem der har hjulpet til med oprydning ved smaschercup og blomstervanding. Uden jeres hjælp vil der ikke være noget der hed AAIF Badminton.

Årsberetning 2022 - Gymnastik & Dans
Gymnastik og dans er jo primært en vinteraktivitet, men beretningen starter alligevel med lidt om forårsaktiviteterne. Vi har et par hold - Crossgym og et springgymnastiktilbud, der også laver tilbud til de aktive i forårsmånederne fra påske til sommerferien. Der er god tilslutning til træningerne og Crossgym tilpasses lidt til at kunne være udendørs, mens spring stadig er indendørs på redskaberne. Der blev også afviklet en overnatning for de tilmeldte springgymnaster.
I maj måned var de fleste instruktører og hjælpeinstruktører fra Gymnastik og danseafdelingen på tur til København, for dels at se opvisning med DGI's Verdenshold og dels høre omkring deres rejse rundt i verden og oplevelser og inspiration de har taget med hjem. Det var spændende at høre om gymnasternes og showets udvikling i løbet af det år de var afsted og så samtidig se et show i verdensklasse med gymnastik, dans og udtryksperformance på højt plan. Instruktører og hjælpeinstruktører havde en god dag og hvor de sociale relationer også blev styrket og hvor samtalerne ikke kun handlede om "det praktiske ved næste træning og arrangement"
I efteråret 2022 kunne gymnastik- og danseaktiviteterne starte igen "som normalt" efter et par specielle år. Vi kunne starte op med seks hold, et Forældre/barn hold, Tonseholdet for fire til seksårige, Springmix for syv til tolvårige, Crossgym og to dansehold for henholdsvis begyndere og øvede. Crossgym har tilbud om to ugentlige træninger og den ene træning afvikles to gange i forlængelse, da rammerne i gymnastiksalen ikke er til at alle kan være der på samme tid.
Der har været instruktører på alle hold og der er også flere af de unge omkring de 13 år, som er med på børneholdene som hjælpeinstruktører. Flere "instruktørkandidater" har meldt sig i løbet af sæsonen og det er nogenlunde lykkes at komme gennem sæsonen med en god bemanding - men der kan da altid ønskes flere instruktører og det er jo også med til at udvikle, at nye instruktører kan være sammen med rutinerede instruktører og ikke "bare" kastes ud på dybt vand fra starten.
I løbet af vintersæsonen har der været forskellige tilbud og muligheder til holdene og instruktører, både i forhold til ekstra træninger med overnatning, kursustilbud til instruktører og vi har også benyttet os af det - selvom det nu nok mest har været målrettet de lidt yngre målgrupper. Her hvor sæsonen er ved at gå på hæld, så har vi igen kunnet inviteret inden for til en normal sæsonafslutning med gymnastikopvisning i både AAIF regi og hold der har deltaget i DGI's opvisninger.
Til AAIF Gymnastikopvisning den 12. marts, deltog næsten alle hold i forskellige former. Der var lige under 100 betalende gæster og da gymnasterne og yngre søskende kommer gratis ind, så var der alt i alt et flot fremmøde. Der blev givet nogle gode opvisninger og gymnasterne fik sodavand eller is af hallen og "restpuljen" - tak til begge, for at I er med til at gymnasterne kan få en lille forfriskning.
Danserne deltog den 11. marts i DGI Dansedag og som nok er ved at finde en ny form i forhold til tidligere tiders "store arrangement" med masser af hold og stor fest om aftenen. Det er spændende at se hvilke tanker der gøres i forhold til arrangementet i 2024.
Tonseholdet og Springmix deltog den 26. marts deltog i DGI's Forårsopvisning. Der var ros til holdene og instruktørerne og gode tanker og ideer der kan arbejdes med til den kommende sæson. I forhold til fremtiden for DGI's Forårsopvisning må det forventes, at der også laves noget evaluering i forhold til formatet, for der er desværre ikke så mange hold der deltager som tidligere - men har foreningerne ikke holdene, så kan de jo ikke deltage. Vi har som AAIF Gymnastik og Dans været repræsenteret "i normalt før Corona Covid-19 niveau", så vi kan være stolte over vores aktivitetsniveau.
De fleste hold lukker nu ned for sommeren og er så klar igen til efteråret - forhåbentlig med både nye og gamle instruktører mm. og alle vores gode tilbud.
Til slut er der kun at sige en stor tak til alle instruktører og hjælpeinstruktører for at I har været med til at få sæsonen afviklet på en god måde. Ligeledes også en stor tak til hovedledelse, sponsorkasser, hallen og alle andre der har været og er med til at skabe rammerne for instruktørerne og de tilbud der kan gives til gymnasterne og danserne. En stor tak skal igen i år lyde til "vores faste badminton-på-fast-bane-onsdagsspillere", som gerne hjælper med at pakke vores gymnastikredskaber, men også "bare" kan komme lidt før tid og spille i den anden ende af hallen. Det er dejligt, at vi på den måde kan have flere aktiviteter i gang på samme tid og måske inspiration til nogle af de andre "træningstidssnitflader i hallerne mellem de forskellige afdelinger".
Endelig, så også en stor tak til de forskellige deltagere (og forældre til børneholdene) for at være så trofaste i jeres fremmøde, at tage de forskellige udfordringer med oprejst pande og hjælpe med at finde "de gode løsninger" på de enkelte hold og situationer, så vi har kunnet have nogle gode træninger.

Årsberetning 2022 – Fodbold
Fodboldafdelingen har i 2021/2022 haft tilmeldt i alt 10 hold på ungdomssiden for både piger og drenge, og på seniorsiden er der tilmeldt 3 herrehold, 1 damehold og vores børne hold for 2-5 år, og har et hold fodbold for sjov – voksen mand kan også drible, og et fodbold-fitness hold for damer.
Alle hold er placeret flot i deres rækker og vi har nogle glade børn og unge der træner og spiller kampe med smil på læben.
Derudover har fodboldafdelingen afholdt en stor ungdomsafslutning med diskotek og masse sjov hvor vi var ca. 200 stk. Vores Carlsberg cup 2022 var desværre aflyst pga. Corona, med kommer stærk igen i 2023. Vi er glade for den store opbakning fra vores spillere og deres forældre i forbindelse med træning, kampe og andre arrangementer. Derfor vil vi afslutningsvis takke de medlemmer og forældre der altid stiller op.
Vi byder velkommen til Majken Herguth Kofoed Jacobsen som er ny i fodboldledelsen.
 
Årsberetning 2022 – Håndbold
Efter et par år præget af restriktioner, har vi i år haft en fuld sæson, der ikke har været præget af et utal af aflysninger.
Vi har haft masser af børn og unge mennesker, både i de almindelige ”rækker” men også i vores Lykkeliga regi, og vores trænere lægger et kæmpe arbejde i, at give alle en god håndbold-opdragelse og nogle gode håndboldoplevelser.
I foråret drog hele afdelingen på en endagstur til Amager. Først sendte vi vores Granit Kids afsted, og et par weekender efter var det vores U9, 11 og 13 der fik en god håndboldoplevelse, mod hold fra Amager. Det blev til flere gode kampe, fælles frokost som Amager stod for, og til sidst sluttede vi af med Mac D.  Med færge, bus, HT-bus og gå-ben kom vi til og fra Amager. Og vi kan kun sige at vi havde nogle skønne spillere at rejse med, og at de repræsenterede AAIF Håndbold på fornemmeste vis.
Baby – håndbold
Vi kan stadig bryste os af, at have godt gang i de allermindste håndboldstjerner. Michelle valgte efter en årrække, og en stor tørn med holdet at stoppe som træner, men  heldigvis lykkedes det os finde 4 nye trænere, og en unge-trænere. Tak for det, og tak for jeres store indsats, og for at få gjort hallen til et godt og trygt sted at færdes for de yngste.
U5-U7
Her vrimler det med skønne kommende håndboldstjerne, nogle er startet på vores ”baby-hold” men er nu blevet klar til at prøve kræfter med flere regler, og mere bold.  Der er plads til alle, og når det kniber med voksen-hænder er der heldigvis hjælp at hente hos forældrene.  En af vores ”baby-trænere” valgte midt i sæsonen at hoppe til dette hold, en kærkommen hjælp til at styre de mange små håndboldspirre. Også her har vi et par unge-trænere tilknyttet.
U9-U11
Dette hold har de sejeste unger. De har i denne sæson haft en omskiftelig tilværelse.  Vi troede at vi havde set lyset. Med masser af piger på holdet i den forrige sæson, besluttede vi, at vi til denne sæson ville opdele årgangen i pige og drengehold.  Piger bliver let statister  når drenge buldre frem, og det kan så være svært at få det bedste frem i pigerne.  Vi fik overbevist Viking om at det er vejen frem, for pige-håndbolden.  Viking har stor succesmed deres opdeling, men desværre valgte hovedparten af vores piger en anden sportsgren.  Vi er derfor nu tilbage med piger og drenge på samme hold.     U-9-11 flokken har også måtte finde sig i forskellige trænere gennem sæsonen, men spillerne har klaret det flot, og er” gået til makronerne” ved hver træning, uanset hvem der har stået for træningen.   Tak til de trænere der trådte til, og til holdets forældre, som har været umådelig forstående.
U15
Efter sidste sæsons succes hvor holdet deltog i et DGI stævne, var vores helt klare mål, at holdet igen skulle deltage i et DGI stævne. Men men men, der er ikke mange stævner for U15 i DGI-regi, faktisk lykkedes det os slet ikke at finde noget stævne til dem.  Så, holdet har igen måtte nøjes med at slå deres folder på banerne på Bornholm, og mod de modstandere som de sidste mange år har givet dem en del nederlag.
Heldigvis, har de andre klubber i nogle af kampene formået at stille nogle hold, der matchede vores niveau, og det blevet til nogle super fine præstationer.
Som afslutning på sæsonen drager holdet afsted til Påske Cup i Hillerød.  En god solid trænertrio, giver dette hold en masse gode håndboldtimer i hallen.
Granit Kidz
Holdet har stadig stor tilslutning. Vi har omkring 20 spillere og vi er omkring 15 til træning hver gang. Vi fik i samarbejdet med Støtteforeningen for GranitKidz, afviklet GranitCup 2022, hvilket var en succes. Cirka 65 spillere fra hele landet besøgte os, og fik spillet en masse flot håndbold.
10. juni 2023 rejser GranitKidz til Herning for at deltage i LykkeCup, som er det største stævne hvor der vil være 6-800 spillere samlet. Det glæder vi os til.
Granit Champz
GranitChampz, har ligesom Kidz, en stor tilslutning og opbakning. 24 spillere er på papiret og flere kommer til. Tak til bosteder og familier, der bakker op om kørsel og hygge.
Vi er stolte af at have mulighed for at tilbyde sådan et fedt tilbud, et tilbud om sporten, men endnu vigtigere, et tilbud om et fantastisk fællesskab.
Spar købmanden i Aakirkeby, har sørget for at iklæde alle spillere i et rigtigt spillersæt, samt en flot hættetrøje – hvilken fest det var, da det blev afsløret. I slutningen af marts drager et udvalgt hold, til AB håndbold hvor vi skal spille kamp – det er noget der bliver set frem til.
 
Senior-hygge –bold
I efteråret fik vi stablet et herre senior hold på benene. Fart og seriøsitet er ikke nøgleordene, men derimod, hygge, lidt motion og fællesskab er i højsædet. Vi har været 12 til træning, men omkring de 8-10 stk er normen. Dejligt med senior bold igen.
 
Bingo-show
30. oktober afviklede vi i samarbejde med SuperBrugsen Aakirkeby og fodboldafdelingen, et stort bingoshow. Omkring 550 mennesker havde fundet vej til Aakirkeby hallen for at være med til en fest. 800 præmier og spænding, gjorde at dagen blev en succes. Kæmpe tak til SuperBrugsen Aakirkeby og fodboldafdelingen, for arrangementet, der resulterede i lidt økonomi, som kommer til at tilgodese vores håndboldmedlemmer.
”Det lyder jo meget godt alt sammen, og som om, at vi er en afdeling med godt fat i medlemmer, forældre, trænere mm. Men, vi er en afdeling i knæ, og som I ved har bestyrelsen udsendt et Nødråb, for at få flere hænder. Vi håber og regner med, at I kender teksten i vores nødråb, så vi vil ikke gentage den her, men det er nu at klokken er 5 minutter i lukketid, så vi håber på at nogen vil træde til og give AAIF-håndbold en hånd, så denne store gamle klub ikke skal lukke en afdeling.” – sådan skrev vi i januar 2023!
Men til vores medlemsmøde 27. februar, dukkede mange op og 4 skønne mennesker, meldte sig til at gå ind i håndboldbestyrelsen og give en hånd, så vi også næste år har en håndboldafdeling. TAK!
 
Årsberetning 2022 – Petanque
Så er vi nået til 2023, hvor vi ser tilbage på hvad der skete i 2022.
Vi starter med 4- mandsturneringen i Bornholms Petanquehal, hvor Lotte-Jan-Pernille-Henning blev nr. 1 ud af 15 hold.
I juni var der LDM i single, hvor Pernille blev nr. 3.
LDM i double besatte AAIF de 4 første pladser:
Nr.1 Pernille og Henning
Nr. 2 Marianna og Lejf
Nr. 3 Lotte og Jan
Nr. 4 Jacob og Helge
Det var en god AAIF dag med 6 hold i top 10.
LDM i trippel blev Lotte-Jan-Steen Erik nr. 4 og Pernille-Henning-Ejvind nr. 5.
LDM i kvartet vandt Lotte-Jan-Pernille-Henning og Runa- Ejvind-Mogens-Lisbeth blev nr. 3.
I 2022 fik vi afholdt Single- og Double klubmesterskaber, hvor Pernille vandt Single og Marianna og Pernille vandt Double.
I Mandagsdouble havde vi 7 hold fra AAIF blandt de 10 bedste.
I Andepetanque blev Steen Erik nr. 2. Derudover var der en del fra AAIF der vandt ænder.
Tilbageblik på DGI sommerturnering:
I A-rækken blev AAIF 1 nr. 1, AAIF 3 nr. 2 og  AAIF 2 nr. 5. 2`erne rykker ned i B-rækken.
I C-rækken blev AAIF 4 nr. 1 og rykker op i B-rækken.
Til Landsmesterskaberne i Double blev Pernille og Henning nr. 2.
Til Landsmesterskaber i Kvartet blev Lotte-Jan-Pernille-Henning nr. 3.
Petanque Bornholm blev afviklet med 124 spillere til stævnet, og så var der rigtig mange til vinspil om fredagen.
I sæsonen 2022 var vi to hold tilmeldt i DPF-turneringen, ét i DanmarksSerien og ét i RegionalSerien. Begge hold gjorde det rigtig godt og endte på en 2. plads i hver deres række.
Efter forespørgsel lykkedes det os at få hjemmekampe i begge rækker. Den 23. april havde vi besøg af Herfølge, P96 og Viking i RegionalSerien. Den 20. august havde vi besøg af København, FIF og Viking i DanmarksSerien. Afviklingen af begge stævner gik som smurt. En stor tak til de involverede, som sørgede for dette. (Kaffe, frokost, turnering mm).
Til sæsonen 2023 er der fra DPF’s side blevet ændret i afviklingen af turneringen, som blandt andet. har gjort at Danmarks Serie-holdet fra sin 2. plads er rykket på i 2. division. Regionalholdet fastholder sit niveau, men rækken hedder nu Serie Øst.
Hermed skal lyde en stor tak til alle der har hjulpet til med klubbens arrangementer. Også en tak til udvalget for deres store arbejde.

Årsberetning 2022 – Svømning
Aaif-Svømning er ikke helt kommet tilbage til ”normal” størrelse efter corona, hvilket vi ikke helt kender forklaringen på. De børn, der har været der har været en god blanding af ”nye og gamle” børn.
Vi har igen i år derfor kun været delt op i to hold og haft tre hjælpetrænere på. Forældrehjælpen i omklædningsrummene er fuldstændig udeblevet i år for første gang nogensinde, hvorfor det nogle gange har været på vippen med at nå bussen.
Udover undertegnede har vi haft Georg, Alma, Tobias og Anna Norah med i denne sæson. Tak til dem.

Årsberetning 2022 – Tennis
2022 blev en sæson med stort set uændret aktivitet på banerne og en fastholdelse af medlemsskaren. Men der bliver stadig spillet for lidt tennis på banerne, så udfordringen er stadig at få endnu mere gang i tennis spillet på vores fine baner. Vi havde begge baner i flot stand hele året. Så selvom sommeren blev meget tør, klarede banerne det rigtigt godt.
De høje træer på volden mellem tennisbanerne og beach-håndboldbanen har i mange år givet godt læ til tennisbanerne, men også kastet blade og nåle ned på banerne. Det har derfor været et ønske at få træerne fjernet og nu tror jeg så meget på at det også sker, at jeg tør spå om at de er fjernet i løbet af 2023.
Ved årets medlemsmøde skulle vi vælge en ny baneformand, da Georg Müller ønskede at stoppe. Den nye p
å posten blev Allan Gylling Olsen. Jeg vil benytte lejligheden til at sige Georg en stor tak for at have været baneformand i mange år.

Årsberetning 2022 - Ældre i Bevægelse
2022 har for Ældre i Bevægelse været en noget turbulens tid for seniormotionen. I starten af foråret 2022 troede vi, at vi havde en nyuddannet instruktør (Lisa Drejer) klar til at viderefører seniormotionen fra efterårssæsonens start i september 2022. Men sådan skulle det ikke være, for Lisa måtte desværre stoppe halvvejs inde i forårssæsonen af helbredsmæssige årsager. Så resten af forårets træning – der sluttede med udgangen af april måned - blev igen varetaget af Aase Kock-Jensen, som definitivt sagde stop som instruktør ved afslutningen af forårets træning, hvilket er forståeligt nok, idet Aase rundede de 85 i november måned.
Stolemotion
Til gengæld fortsatte stolemotionen både i foråret og efteråret 2022 med cirka 20 medlemmer og med Susanne Floor som instruktør, der for øvrigt har tilkendegivet, at hun også fremover godt vil fortsætte som instruktør.
Fremtid?   
Skal Ældre i Bevægelse fortsætte som egen afdeling eller underlægges gymnastikafdelingen - måske nøjes med en kontaktperson til ledergruppen??